Gå til indhold
Header Pilgrim3

Pilgrim - Online Marketing

Pilgrim opnår topplacering på Google med en ambitiøs SEO-strategi og investering i SEO-arbejdet i tæt samarbejde med Novicell.

Vækst via SEO siden opstart af samarbejde

(fra de seneste 8 måneder ifht. "same period last year")

85 0 %

vækst i organisk trafik

97.9 0 %

vækst i nye brugere

39 0 %

vækst i omsætning

Baggrund

Pilgrim er en dansk smykkeproducent med over 40 års erfaring og en stærk position på det nordiske marked. Gennem tiden har Pilgrim udvidet deres sortiment og er blevet kendt for at kombinere tidløse designs med høj kvalitet. For at styrke sin digitale tilstedeværelse og opfylde ambitiøse vækstmål, besluttede Pilgrim at fokusere på at eje de vigtigste søgeord inden for deres kernesegmenter på Google.

Pilgrim Hero

Pilgrims ambition og mål med SEO

Målet er at opnå en rank 1 på Google på søgninger om ”Øreringe” samt andre forretningsvigtige søgeord med tæt relation hertil. For at opnå målet søgte Pilgrim en partner, der kunne levere en langsigtet og effektfuld SEO-strategi samt eksekvere på SEO-opgaverne i samarbejde med teamet hos Pilgrim. Med Novicell som den SEO-strategiske rådgiver og partner på eksekveringen af opgaver blev der i foråret 2024 igangsat et tæt samarbejde, der kombinerede Pilgrims stærke produktforståelse og Novicells mange års erfaring inden for SEO. Lige fra strategi og planlægning til eksekvering.

Pilgrim Smykker

Sådan lykkedes vi med SEO for Pilgrim

I tæt samarbejde med Pilgrim udviklede Novicell en SEO-strategi for Pilgrim, der tog udgangspunkt i en række situationsanalyser.  

Situationsanalyserne indebar blandt andet en grundig SEO-teknisk analyse og evaluering, en række søgeordsanalyser samt en On-Page SEO-analyse og evaluering af eksisterende indhold og struktur. 

Med udgangspunkt i nuværende situation blev der skabt et godt overblik over relevante og nødvendige SEO-initiativer, så vi kunne udarbejde en SEO-strategi for Pilgrim.  

Med udgangspunkt i SEO-strategien fik vi skabt en målrettet plan med en lang række prioriterede opgaver, som skulle bane vejen for topplaceringerne på Google.  

Eksempler på SEO-indsatser med størst værdi for Pilgrim:

  • a magnifying glass with a human icon

    SEO-teknisk optimering

    Teknisk SEO er fundamentet for at lykkes godt med SEO. Og netop derfor en af de vigtigste indsatser for Pilgrims SEO-vækst. Ud fra den SEO-tekniske analyse implementerede vi struktureret data på websitet. Det gjorde vi for at forbedre søgemaskiners forståelse af websitets indhold og struktur. Duplikeret (ensartet) indhold blev identificeret og fjernet for at undgå intern kanalisering af indhold (ensartet indhold på forskellige sider, der udvander hinandens værdi).

  • a pen and a message icon

    Optimering af metatekster

    Metatekster er fra samarbejdets start blevet gennemgået og optimeret imod forretningsvigtige søgeord, der blev identificeret i søgeordsanalyserne. Meta-tekster er herudover også blevet optimeret med henblik på at øge klikraten på resultatvisninger i Google.

  • a light ball in the box icon

    AI-drevet SEO-indhold

    Ved at integrere AI-værktøjer i SEO-arbejdet, og med afsæt i Pilgrims tone of voice, har vi fået skabt nyt, relevant og værdifuldt indhold med en stor tidsmæssig besparelse.

  • a suitcase and a screwdriver icon

    Intern og ekstern linkbuilding

    Vi har i samarbejdet fået optimeret den interne linkstruktur med henblik på at forbedre og sikre en effektiv Google crawling gennem søgemaskinens forståelse af sitets struktur og indhold. Samtidig har vi arbejdet med at opbygge eksterne indgående links fra pålidelige kilder med henblik på at styrke Pilgrims overordnede troværdighed.

Løbende monitorering og optimering

For at sikre den kontinuerlige fremgang i arbejdet med SEO, har vores SEO-team løbende monitoreret SEO-performance for at sikre, at vi hele tiden har arbejdet med de indsatser, som skaber størst værdi for Pilgrim. Nærmere bestemt større organisk synlighed, bedre placeringer på Google og mere organisk trafik – og som et resultat heraf vækst i salg og omsætningen. En vigtig og meget afgørende del af det gode samarbejde om SEO er den meget klare fordeling af roller, opgaver og den løbende forventningsafstemning samt opfølgningen med hinanden i forhold eksekveringen af de planlagte SEO-indsatser. Novicells primære rolle i samarbejdet har været den strategiske partner og med løbende eksekvering på en række mere operationelle opgaver. Vores SEO-specialister har som strategerne i samarbejdet været tovholdere på eksekveringsarbejdet og prioriteringen af de mange indsatser. Pilgrim derimod har i stort omfang selv været med på eksekveringen af SEO-optimeret indhold med oplæg, sparring og opfølgninger med Novicells SEO-team. Strukturen i samarbejdet har skabt en effektiv arbejdsproces for begge parter.

Teknisk SEO Og Hreflang

Resultatet

SEO-samarbejdet mellem Pilgrim og Novicell har på kort tid skabt gode resultater for forretningen. Resultater, der understøtter forretningens ambition og mål om at være landets førende indenfor deres forretningsområde: Fra #7 til #1 på Google: I løbet af samarbejdets første 5 måneder lykkedes det at opnå en position 1 på Google på forretningens vigtigste søgeord ”Øreringe”, hvilket har skabt markant øget synlighed og trafik fra netop de søgninger. +85 vækst i organisk trafik: Trafikken til kategorisiden for øreringe og underliggende kategorisider er steget med hele +85% sammenlignet med samme periode året forinden. Og cirka 98% af denne vækst er fra nye brugere/potentielle kunder. +39% vækst i omsætning: Er skabt fra den organiske vækst i trafik fra SEO-arbejdet.

Resultater Pilgrim

"Novicell er en af de stærkeste spillere i forhold til online forretning. Vi søgte et konsulenthus, som kunne varetage alle facetter af den digitale tilstedeværelse – alt fra udvikling til online markedsføring, men specielt også en lidt mere strategisk tilgang til online handel. 

 

Sammen har vi indfriet alle de mål, vi har haft – og en del mere til, og vi bliver jævnligt udfordret på diverse emner - men altid på en god måde. Og så er det bare fedt, når man godt kan lide de personer, man arbejder sammen med." 

a close up of a man's face
Hjalde Markvad
Head of Ecommerce, Pilgrim

Fremtiden

Samarbejdet med Novicell har skabt mulighed for at overføre erfaringerne fra kategorien for øreringe til Pilgrims øvrige forretningsområder, som vi arbejder videre med ind i 2025. Det gør vi med en ambition om at skabe de samme gode resultater med SEO for de øvrige kategorier og vinde større markedsandele på Pilgrims internationale sites. Udover SEO inkluderer samarbejdet nu også et fokus på konverteringsoptimering med periodevise analyser, evalueringer og optimeringer. Fokus på brugeroplevelse og konverteringsoptimering skal både understøtte SEO-indsatsen og sikre en kontinuerlig vækst i omsætning og kundetilfredshed.

Læs mere om international SEO her
Pilgrim Modeller