Gå til indhold
Header Custom

5 brugbare custom rapporter i GA4

Denne artikel tager dig igennem hvordan du kan generere brugbare custom rapporter i Google Analytics 4

Publiceret: juli 29, 2024

Har du svært ved at vænne dig til brugen af GA4? Føler du, at der mangler en masse rapporter, som tidligere fandtes i Universal Analytics? Du er langt fra den eneste. I dette indlæg gennemgår vi fem forslag til brugbare rapporter, du kan lave i GA4, som giver dig mere indblik i forskellige områder af din hjemmesides performance.

Denne artikel guider dig igennem følgende rapporter:

 

 

Exit Pages rapport

En Exit Page, eller "afslutningsside", er den sidste side, som brugeren ser i løbet af en session. Rapporten kan fortælle, hvor der kunne være problemer eller optimeringspotentiale på hjemmesiden. Hvis checkout-siden på en webshop er den, hvor flest brugere falder fra, kan det være en indikator for, at der er et problem med købsflowet, der gør, at brugerne ikke færdiggør deres køb. Dette var en standradrapport i Universal Analytics, men er ikke en del af standardrapporterne i GA4. Den kan dog oprettes som en Exploration rapport.

Sådan gør du:

  1. Tryk på Explore i venstre menu og vælg frit format.
  2. Under Variables, vælg ønsket datointerval.
  3. Vælg rette dimensioner, fx page path + query string.
  4. Vælg metrikker, du gerne vil se, fx Exits, Views og Bounce Rate.
  5. Træk valgte dimension over i Rows til højre.
  6. Træk metrikkerne over til højre under Values.

Rapporten gemmes automatisk og du kan nu justere rapporten som ønsket og navngive den.

TIP: Du kan også dobbeltklikke på de ønskede dimensioner og metrikker, og de vil selv finde vej til det rette sted. 

A Exit 2

Google Search Console er et nødvendigt værktøj for alle, der arbejder seriøst med deres hjemmeside og bruger den som en vigtig forretningsskabende kanal. For at se dine Search Console-tal i GA4 skal din Search Console-ejendom linkes til din GA4-ejendom. Når dette er gjort, importeres Search Console-data til GA4, og mange af rapporterne oprettes automatisk.

For at publicere Search Console-kollektionen:

  1. Gå til Rapporter -> Library.
  2. Find kollektionen Search Console.
  3. Tryk på de tre prikker oppe til højre i Search Console-boksen og tryk på Publish.

Efter dette burde der fremkomme en ny sektion under Rapport-menuen, der hedder Search Console. 

Som standard kommer Search Console-kollektionen med en rapport over Queries og organisk søgetrafik fra Google. 

Vær opmærksom på, at denne kollektion giver nogle indsigter om søgetermer og organisk søgetrafik direkte i GA4, men det er en light-udgave af det, som det rigtige Search Console-interface byder på. Brug derfor stadig Search Console-interfacet, hvis du vil arbejde seriøst med din hjemmeside og SEO.

A Search Console 2


Site Search rapport

Har du en søgefunktion på din hjemmeside eller webshop, kan det være værdifuldt at vide, hvordan brugerne agerer, og hvilke søgninger de foretager. En Site Search rapport giver indblik i, hvilke interne søgninger brugerne foretager på din hjemmeside/webshop, hvilket kan afsløre deres behov.

Opsætning af intern site search tracking via Enhanced measurement:

  1. Gå til indstillingerne for din webdatastrøm (Administrator -> Datastrømme).
  2. Sørg for, at Enhanced measurement/Udvidet måling er slået til.
  3. Tryk på tandhjulikonet og gå til Site search sektionen.
  4. Tilføj relevante søgeparametre.

For at værdierne i search_term-parameteret kan bruges i rapporter, skal det oprettes som en custom dimension:

  1. Gå til Custom definitions.
  2. Opret en ny custom dimension.
  3. Vælg search_term som dimension name.
  4. Vælg Event som Scope.
  5. Vælg search_term som parameter.
  6. Tryk Gem.

Det kan tage mellem 24-48 timer, før GA4 indhenter ny data.

Oprettelse af en ny detaljeret standardrapport:

  1. Gå til Rapporter -> Library.
  2. Klik på +Create new report.
  3. Vælg Create Detail report.
  4. Vælg blank.
  5. Vælg Dimensions og søg efter search_term. Klik på Apply.
  6. Gå til Metrics og vælg relevante metrikker, fx Event count, Total users, Event count per user. Klik på Apply.
  7. Juster rapporten som ønsket og gem den.
A Search Term 2


Conversion funnel rapport

En conversion funnel rapport visualiserer købsflowet på din webshop eller andre trinvise kunderejser på din hjemmeside. Den giver overblik over, hvor mange brugere der viser interesse for et produkt og i sidste ende konverterer, samt hvor der evt. er frafald.

Sådan gør du:

  1. Gå til Explore i venstre menu.
  2. Vælg en blank exploration.
  3. Under Variables, giv rapporten et navn.
  4. Vælg ønsket datointerval.
  5. Vælg rette dimension, fx Event name. Tryk Import.
  6. Vælg de rette metrikker, fx Event count. Tryk Import.
  7. Under Technique i højre kolonne, vælg Funnel exploration.
  8. Vælg om det skal være en åben eller lukket tragt.
  9. Vælg Steps og tilføj events for hvert trin, fx view_item, add_to_cart, begin_checkout, purchase.
  10. Klik på Apply og juster rapporten med filtre og breakdowns efter ønske.
A Funnel 2


Path exploration rapport
 

  1. Gå til Explore i venstre menu.
  2. Vælg Path exploration skabelonen.
  3. Dette gør, at der bliver pre-loadet en masse dimensioner og metrikker under Variables, og du kan se en prædefineret visualisering. Det er ikke alle variabler, du behøver at benytte i din rapport.
  4. Som standard bliver metrikken Event count (antal hændelser) loadet ind som Value. Denne kan skiftes ud med Active users og Total users. Disse tre metrikker er de eneste, der kan benyttes i en path exploration rapport på nuværende tidspunkt. Vi fortsætter med Event count, da vi gerne vil se antallet af hændelser.
  5. Dimensions bliver ikke loadet ind som standard og kan kun bruges til breakdowns og filtre.
  6. Under Node Type vil der fremgå de fire dimensioner, der kan benyttes i denne rapporttype, og disse kan ikke ændres.
  7. Der kan oprettes og tilføjes segmenter, filtre og breakdowns i denne rapport, men dette vil vi ikke berøre i dette eksempel.
  8. Ovre i selve visualiseringen kan du for hvert trin vælge, hvilken dimension du ønsker at se via drop-down menuen. Som standard er denne sat til Event name.

En vigtig detalje er fluebenet ved "View Unique Nodes Only". Denne er som standard aktiveret. Ved at holde den aktiv vises der ikke to identiske events lige efter hinanden i visualiseringen. Det vil sige, at hvis en bruger besøger en side (page_view) og derefter besøger en anden side på din hjemmeside, vil page_view eventet kun blive vist første gang, det optræder i løbet af denne specifikke brugerrejse (f.eks. sessionsstart -> sidevisning -> produktvisning). Hvis denne funktion deaktiveres, kan identiske events optræde efter hinanden i rapporten og muligvis give et mere præcist (og muligvis mere uoverskueligt) billede af brugerrejsen (f.eks. sessionsstart -> sidevisning -> sidevisning -> sidevisning -> produktvisning).

Hvis indstillingerne er som ønsket, kan du nu bruge visualiseringstrinnene til at ”udpensle” brugerrejsen.

  1. Startpunktet er typisk sessionsstart. Fra dette trin kan du i trin 1 se den efterfølgende hændelse, der er foretaget.
  2. Under trin 1, klik på den ønskede hændelse, du vil se den videre sti for, fx view_item (produktvisning) eller page_view (sidevisning).
  3. Fortsæt samme metode i trin 2 og alle efterfølgende trin, indtil du har den ønskede visualisering.

Alternativt kan du nu vælge at lave en reverse path exploration, hvor du starter med en ønsket målhændelse, og i de efterfølgende trin finder frem til, hvordan brugerne er kommet frem til denne målhændelse.

    1. Dette betyder, at du skal klikke på Start over. Det er pt. ikke andre måder at gøre dette på.
    2. Nu får du valget mellem Starting Point og End Point.
    3. Som du nok har gættet, så er End Point målhændelsen. Klik nu på End Point-boksen og vælg Event name.
    4. Vælg derefter, hvilket event du vil bruge som målhændelse. Det kunne fx være de tilfælde, der er tilføjet et produkt til kurven (add_to_cart).
    5. Nu ændrer visualiseringen sig, og du kan se, at den nu starter fra højre side og går mod venstre.

TIP: Der vil sandsynligvis være mange tilfælde af scroll-hændelser, som ikke er specielt relevante. Disse kan filtreres ud ved at lave et filter, der udelukker alle scroll events.

A Path Exploration 2