Det korte svar er: Nej.
Drupal 7 har nemlig fået forlænget levetiden til januar 2025.
Der har været en del forvirring og misforståelser om, hvorvidt supporten for Drupal 7 slutter i november 2023, som tidligere annonceret.
Forvirringen opstod blandt andet i forbindelse med en meget populær blogpost, hvor forlængelsen af Drupal 7 blev introduceret. I blogposten skrev Acquia, at de ville forlænge supporten af Drupal 7 indtil 2025.
Blogposten er senere blevet fjernet, men i forbindelse med DrupalCon i Pittsburgh er det blevet annonceret, at Drupal 7 community supporten er forlænget til januar 2025. Se mere her.
Og hvad betyder det så?
Det betyder, at hvis du er på en Drupal 7-platform, har den fået forlænget sin levetid til januar 2025. Så Drupal 7 har alligevel ikke end of life i november 2023.
Dog skal du være opmærksom på, at PHP-versionen stadig skal holdes up to date for at undgå sikkerhedshuller.
Hvad gør jeg så?
Afhængig af dit projekts størrelse, kompleksitet, dine ambitioner, brug og levetid, bør du nok alligevel begynde at overveje en opgradering.
Det kan potentielt være en større migrering, derfor er det en god idé at være i god tid.
At gå fra Drupal 7 til Drupal 10 er typisk en total omskrivning eller et nyt projekt, da meget få ting vil kunne blive flyttet over eller kunne genbruges. Det vil åbne op for nogle nye muligheder, da Drupal har udviklet sig meget siden januar 2011, hvor Drupal 7 blev frigivet.
Man kunne undre sig over, at udmeldingen kommer så sent. Der er givetvis flere større projekter, der allerede har besluttet sig for at lave opgraderingen før udmeldingen.
Dem, der løb risikoen og ventede, har nu mulighed for at strække det lidt længere.
Hvornår skal jeg opgradere til Drupal 10?
Det afhænger helt af, hvor stort et projekt der er tale om. De større projekter tager naturligvis længere tid at opgradere til Drupal 10, mens mindre projekter tager kortere tid.
Det er en god idé allerede nu at kigge på eventuelle tidsplaner og budgetter. Selvom Drupal 7-supporten er forlænget til januar 2025, er der ingen grund til at vente til sidste øjeblik.
Det er usandsynligt, at Drupal 7 bliver forlænget endnu en gang. Derfor er det en god idé at starte allerede nu.
Hvorfor skal jeg opgradere til Drupal 10?
Der er mange grunde til både at opgradere og beholde Drupal. Det er et af verdens førende open source CMS'er, og Drupal 10 er bestemt et moderne, fleksibelt og meget stærkt redaktionelt værktøj.
Er du i tvivl om, hvilket CMS du skal vælge? Så kan du finde mere information om CMS-valg her.
Hvis du overvejer Drupal som dit næste CMS, kan du også læse mere om Drupal her.
Desuden vil PHP, Symfony og Drupal træde ind i samme release-cyklus med Drupal 10. Det betyder, at større opdateringer til disse tre komponenter vil komme med ca. samme tidsinterval.
Det gør det lettere at udføre opgraderinger, da man ikke skal håndtere tre separate opdateringer, men blot én samlet opgradering. Så fremtidige Drupal-opgraderinger bliver formentlig ikke så omkostningstunge som tidligere.
Dette er i hvert fald håbet og ambitionen!